Hotellet har i alt 25 lejligheder fordelt i 2 afdelinger A og B – se områdekort.
Alle lejligheder er på ca. 50 kvm., smagfuldt og luksuriøst indrettet med separat soveværelse med dobbeltseng og skabe, åbent køkken med køl/frys og opvaskemaskine samt service til 4 personer.
I stuen er der chaiselong (dobbelt sovesofa), lænestol med puf, B&O TV, radio samt mulighed for adgang til internettet. Endelig et lækker badeværelse og gulvvarme overalt i lejligheden.
Lejlighederne på første sal er tillige indrettet med en hems hvor der er mulighed for opredning til 2 børn.
Lejlighederne har alle egen altan med bord og stole samt storslået udsigt.
|
Lækkert indrettet lejlighed |
Udsigt ud over Skive Havn ved Limfjorden |
