Om hotellet

Omgivelser

https://youtu.be/5v3zL5W1OAg

 

Hotel Strandtangen ligger til kanten af Limfjorden og med storslået udsigt udover fjorden og lystbådehavnen.

Som nabo til hotellet, og midt i den skønne Krabbesholm Skov, ligger det gamle, smukt renoverede sanatorium Resenlund. I bygningerne findes bl.a. Skive Musikskole og Helledie Glaspusteri, der bestemt er et besøg værd.

Skive by byder på hyggelige gågader udsmykket med værker af lokale kunstnere, og i 2006 blev byen kendt for ”De 11 stjerner” der smykker samtlige rundkørsler.

I Kulturcenter Limfjord findes bl.a. topmoderne biograf, badeland og motionscenter og lige uden for byen ligger Skive Golfbane.

I Skive’s opland er der mange seværdigheder, der bestemt er et besøg værd. f.eks. Jesperhus Blomsterland, Jeppe Åkjærs Jenle, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber eller Danmarks bedst bevarede middelalderborg Spøttrup Borg med levendegørelse, rosenhave og urtehave med datidens lægeplanter.

Besøg Stårup Håndbryg med et stort udvalg af øl og frugtdrikke eller Dalsgård Antik, en hovedgård med alt fra loppemarkedsfund til finere antikviteter.

Tag færgen ”Sleipner” til Fur, øen der ligger ”2 minutter fra Danmark”, og find fossiler, se og smag på øens økologiske specialiteter eller øllet fra Fur Bryghus, der også har indrettet restaurant og endvidere er åben for rundvisninger.

På Fur ligger også Fur Kaffe/The og Whisky som ejes af Villy Svinth. Udover Whisky importerer Villy også sin egen kaffe, the og Rom, som er en smagsoplevelse værd. 

 Thise Mejeri i Thise finder I en dejlig butik, hvor alle mejeriets lækre, økologiske produkter kan købes.