Omgivelser

Som nabo til hotellet, og midt i den skønne Krabbesholm Skov, ligger det gamle, smukt renoverede sanatorium Resenlund. I bygningerne findes bl.a. Skive Musikskole og Helledie Glaspusteri, der bestemt er et besøg værd.

Skive by byder på hyggelige gågader udsmykket med værker af lokale kunstnere, og i 2006 blev byen kendt for ”De 11 stjerner” der smykker samtlige rundkørsler. I Kulturcenter Limfjord findes bl.a. topmoderne biograf, badeland og motionscenter og lige uden for byen ligger Skive Golfbane.

I Skive’s opland er der mange seværdigheder, der bestemt er et besøg værd. Fx Jeppe Åkjærs Jenle, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber eller Danmarks bedst bevarede middelalderborg Spøttrup Borg med levendegørelse, rosenhave og urtehave med datidens lægeplanter.

Besøg Stårup Hovedgård med antikvitetsforretning eller Dalsgård Antik, en hovedgård med alt fra loppemarkedsfund til finere antikviteter.

Tag færgen ”Sleipner” til Fur, øen der ligger ”2 minutter fra Danmark”, og find fossiler, se og smag på øens økologiske specialiteter eller øllet fra Fur Bryghus, der også har indrettet restaurant og endvidere er åben for rundvisninger.

Thise Mejeri finder I en dejlig butik, hvor alle mejeriets lækre, økologiske produkter kan købes.
 




 
 
 
 
Udarbejdet af Dynamic-it ny hjemmeside Jylland