Hotel Strandtangen byder både på hotelovernatninger i charmerende dobbeltværelser og ophold i lækre ferielejligheder.
Hotellet er smukt placeret på lystbådehavnen i Skive omgivet af vand, skov og dejlig natur.
En unik beliggenhed næsten med ”foden i vand” – her oser det af stil, charme og miljø.
Midt i bebyggelsen har vi indrettet en dejlig gårdhave med store parasoller og lækre møbler, hvor man kan nyde livet og aktiviteterne i lystbådehavnen.
De fantastiske sejlforhold på Limfjorden er ideelle til både kajak, kano og jollesejlads samt ikke mindst surfing og vandski.
Direkte fra hotellet løber stier både langs vandet og ud gennem Ådalen, hvor man passerer Danmarks længste træbro, og i ”baghaven” ligger Krabbesholm Skov. Det giver masser af muligheder for skønne ture, til bens eller på cykel i den smukke omkringliggende natur.
Vore lejligheder er oplagte til et ferieophold – kort eller langt. Med base på Strandtangen er der muligheder for oplevelser til alle sanser.
Så hvorfor ikke forkæle jer selv og hinanden og lad os klare det praktiske.